Profil

”Jo ser du, faster Anna …”
Det er ikke nogen nem opgave for medarbejderne hos CIM Industrial Systems at forklare, hvad deres job består i, når de bliver spurgt til familiefester og lignende. For vores softwareløsninger er sandt at sige temmelig komplicerede. På den anden side er udbyttet for vores kunder ganske håndgribeligt, så svaret til faster Anna vil typisk lyde: ”Jeg laver computerprogrammer, der gør virksomheder i stand til at fremstille deres produkter nemmere og med færre fejl.” Og det er ligesom til at forstå.
At det så kræver højt specialiserede kompetencer, en dyb forståelse for og indlevelse i kundernes produktionsprocesser og en mangeårig erfaring med teknisk IT er en helt anden snak. En snak, der mere egner sig ved det første møde med nye kunder end ved faster Annas familiefest.
Klik på undermenupunkterne i venstre side, og læs om vores historie og få en præsentation af ledelsen.
|